I Mara North er der siden 2008 dræbt 70 elefanter. Vi ved ikke hvor stor den samlede population er, da elefanterne jo har det med at spankulere en del rundt, men det er yderst sjældent, at vi kan tælle mere end 5-600 individer i området. Selv med nye fødsler taget i betragtning er det svært at få tallet af dræbte elefanter til komme under 10% af populationen. Det peger kun en vej.
Heldigvis lykkedes det vore lokale rangere at nå frem til 64 af de dræbte elefanter, inden stødtænderne var fjernet. Desværre er vi en anelse i tvivl om, hvor de nu lovlige stødtænder fra elefanterne havner, efter de er indleveret til Kenya Wildlife Service. Vi vil nemlig helst selv brænde dem, men det må vi ikke. Derfor har Mara North indledt et samarbejde med et britisk universitet om at indsamle og registrere DNA fra samtlige døde dyr. Informationerne havner på internettet, hvor de kan kobles med informationerne om de lovligt handlede elfenben, der altid DNA registreres. Det bliver interessant at følge.
Ganske tilfældigt er tallet 64 også det antal elefanter, som er forsøgt relokeret fra Narok til grænsen mellem Masai Mara og Serengeti. De omkring 200 elefanter der holder til omkring den voksende by Narok, laver en del ravage. De ødelægger og æder lokalbefolkningens afgrøder, men selvom de var her først, har vi mennesker altså besluttet, at dette område ikke skal være elefantfristed, der er simpelthen for mange mennesker. Elefanterne bedøves, transporteres til Masai Mara og slippes som nævnt løs på grænsen til Serengeti ud fra den betragtning, at netop her har de valget mellem alle verdenshjørner. Desværre har elefanter - ligesom mennesker - en meget stor tilbøjelighed til at transportere sig selv tilbage til det sted, de kom fra. Der ser også ud til at ske i denne omgang, hvor slaget kan følges på Google, da elefanterne er mærket.
Elfenben er ikke den eneste årsag til krybskytteri. I dag dræbes flere og flere elefanter som følge af konflikten mellem menneske og dyr, mellem udvikling og natur.