Masser elefanter besøger dagligt Karen Blixen camp, specielt fra modsatte bred, TransMara siden, hvor de poserer foran campens lounge. Ved middagstid kom en flok på 14 i alle størrelser. En af de største ankom lidt senere end de øvrige og blev mødt med snabel og hoved mod hoved hilsen af en anden. Jeg opfattede det først som en ganske normal elefantfamilie bestående af beslægtede hunner med deres unger indtil jeg opdagede, at alle var hanner. Hilste de virkelig på hinanden eller var det en styrkeprøve? Men der var bestemt ingen aggression at spore – han elefanter hilser på hinanden! De ældste så ud til at være først i 30’erne, mens de mindste kun var 13 – 14 år og altså helt grønne, selvstændige unge mænd.
Senere var vi så heldige at se 14 giraffer og en lille flok zebra på 4 krydse Marafloden omkring 4 kilometer nord for KBC. Herefter stod girafferne tæt samlet – nærmest i en stor klump – og skiftedes til at drikke af et lille kildevæld. Jeg er temmelig sikker på, at de er de samme giraffer som vi har fulgt gennem flere år fra KBC. De holder fortrinsvist til i TransMara og ses ofte foran KBC. Har jeg ret i den antagelse, bryder det med den vante forestilling om, at giraffer kun er meget løst associeret og at der formentlig kun er bånd mellem mor og unge. Herom mere, når jeg har analyseret flere års billedmateriale.
Senere på eftermiddagen var der elefanttræf i Mara North. Først dukkede en lille familie på 11 op fulgt af alle de føromtalte hanner, der havde fået selskab af et par stykker mere og herunder en gevaldig stor han i must, der dog holdt sig lid baggrunden. Når man iagttager hannerne, får man klart indtryk af, at de ældste tager hånd om de yngste. Der er bestemt ingen irritation at spore, når de unge render rundt mellem benene på de gamle. Efter hannerne kom endnu et par storfamilier med hunner og unger på over 30 individer, så den samlede elefantflok talte over 60. De mindste unger legede, stangede hinanden og løb ”hoppende” rundt. En ung, voksen han hilste på en hun ved at de begge stak snablerne ind i munden på hinanden. Elefanterne kan genkende hinanden på duften, og der kan være tale om mor og voksen søn, men det er ikke en helt almindelig iagttagelse.
Der er masser af vildt i Mara North. Som nævnt tusindvis af hvidskægget gnu, topi antiloper og sidst på dagen løb vi også ind i en bøffelflok på omkring 67 – det var, hvad jeg talte, men der kan jo godt være flere gemt i buskads. Eftermiddagens store hit var nok en serval, selvom de trykkede sig godt ned i græsset og ikke rigtigt ville posere for fotograferne. Det omkring 10 kilo store, gepardlignende kat er kendt for at snige sig frem i græsset og lytte sig til potentielt bytte, springe op og nærmes falde ned på det intetanende bytte. Ofte ses den hoppe op i luften efter flyvende fugle, som fanges i flugten. Når den altså ses, og det er faktisk ikke så tit.
