Alarmklokkerne sættes i gang af regelmæssige vildtoptællinger fra luften, der synes at dokumentere et fald fra år til år. Optællingerne sker efter anerkendte videnskabelige metoder, og må antages at give et ret præcist øjebliksbillede af bestanden, hvilket dog ikke nødvendigvis siger noget om bestandens tilstand. Bestanden varierer fra år til år, og vildtet vandrer rundt mellem græsningsarealer og vandløb efter mønstre vi kun har et begrænset kendskab til. Den vandrende bestande af hvidskægget gnu er i perioder blevet optalt til næsten 1,5 million, mens den i perioder med tørke kan falde til mindre end det halve. I nogle perioder kommer det meste af bestanden på besøg i Masai Mara og i andre perioder kun en mindre andel. Hvordan skal bestanden gøres op? Når der er mange gnuer i de åbne områder, fortrækker elefanterne af ukendte årsager. Hvor går de mon hen?
Optællinger vil altså give meget forskellige resultater afhængigt af hvornår de udføres. Men vi kan ikke se bort fra, at en lang række undersøgelser gennemført over en årrække efter samme principper viser en kraftigt faldende tendens. Der er simpelthen mindre vildt.
Når vi alligevel ikke umiddelbart kan se det, skyldes det, at vi opholder os netop der, hvor vildtet er; hvor der er mad og vand og mindst bymæssig bebyggelse, mens undersøgelserne omfatter et langt større område, som indtil for få år siden var fuldt tilgængeligt for vildtet. Mod øst ligger Loita Plains, der er en del af Masai Mara økosystemet og spiller en vigtig rolle for bestandens størrelse. Under normale omstændigheder trækker en del af vildtet til Loita, når der er for tørt vestpå, og de enorme sletter i dette halvtørre område tjener således som en vigtig fødereserve for Masai Mara. I de senere år er en bræmme af ulovlige bebyggelser og marker skudt ud mellem det vestlige Mara og Loita, og truer nu med helt at lukke forbindelsen. Dette betyder i praksis, at Masai Maras samlede bestand, falder med det antal vildt, som netop denne lille migration kan holde i live. Desværre kan man skrive den samme historie om områderne nord og vest for det centrale Masai Mara. Mod nord er træerne fældet i Mau højderyggen, som er et vigtigt tilflugts område for elefanterne og ganske ubemærket, har farmlandet sneget sig længere og længere sydpå således, at en af Masai Maras gamle, velbeliggende bush lodges Mara Safari Club (Fairmont) er fuldstændigt omringet. For 25 år siden var dette område de vandrende gnuers vendepunkt, men nu er der altså skåret en halv snes kilometer af ruten.
Midt i det centrale Masai Mara, hvor reservaterne Mara North Conservancy, Trans Mara Conservancy og Masai Mara Game Reserve mødes skyder en by, Marienda, frem af ingenting. Hundredevis af nye bliktage taler sit tydelige sprog. Et blik på Google Earth afslører lynhurtigt, hvordan mennesket trænger ind på Masai Mara, og snupper pladsen fra vildtet.
Selvfølgelig er der mindre vildt, selvom vi endnu ikke kan se det på stedet. Når det sker, er det for sent!
