Fugleflugt - Dag 9

Gribbene har travlt omkring ligene langs Mara floden. Der er nok at æde, og arbejdet for føden kan minimeres, men natten skal tilbringes i træernes sikkerhed. Hver morgen sidder de store gribbe i træerne og venter på solen og de varme opvinde, der skal bringe dem tilbage til ådslerne uden yderligere energiforbrug. Mange af savannens store fugle som gribbe, rovfugle og storke udnytter de varierede termiske forhold til en gratis svævetur. Når solen varmer jorden, opvarmer den luften, der udvider sig og stiger til vejrs. Fuglene slår de stor vinger ud, hopper ud i luftstrømmen, og bæres opad. I reglen cirkulerer fuglene opad, og vinder et stykke pr. omdrejning, men på et tidspunkt stopper festen i de koldere luftlag. Herfra kan de bevæge sig i en ønsket retning ved at gå over til glideflugt. Vingerne trækkes lidt ind, fuglen falder lidt i højde, men farten accelererer voldsomt. Nogle høge og falke bruger denne fart til at dræbe eller gribe byttet i luften, mens vore gribbe og marabustorke glider ind i en ny varmestrøm og finder tilbage til ådslerne.

Mange fuglearter har forskellige smarte teknikker til at udnytte vind og varmeskel til at nedbringe energiforbruget til minimum. En del havfugle som stormfugle (eksempelvis albatrosser) benytter sig af vindforskellen mellem bølgernes læside og vindside. De glider ned i læ bag bølgen og drejer op i vinden over bølgetoppen, hvor de accelererer voldsomt og vinder højde. Og så forfra igen.

Selvom vi ser en del Albatrosser omkring Karen Blixen Camp, er der ikke så mange havfugle imellem, men til gengæld har vi megen glæde af den smukke ellekrage med det farvestrålende lilla bryst. Hunnerne sidder ofte på en gren og venter på hannerne kurtiserer med et saftigt insekt. De hører til fuglefamilien med det velvalgte engelske navn ”rollers”. Fuglene ruller nemlig rundt i luften. De stiger opad i høj fart, klapper vingerne sammen og lader sig falde. Når farten er tilstrækkelig høj slår de vingerne ud igen, drejer af og stiger med den optjente energi indtil momentum osv.

Fuglene skal spare på energien. Hvad der er sparet er tjent. Jo mindre energi de skal bruge til flyvning, desto mindre fødemængde behøver de indtage; og desto mindre behøver de flyve for at lede efter føde. Den gode cirkel er soleklar. Alle fugle, der er dygtige til at minimere energiforbruget, klarer sig bedre end andre og får mere afkom, der klarer sig bedre end andre osv.

Det er måske ikke så dumt, når mange mennesker i denne tid bruger rigtig megen energi på at minimere deres energiforbrug.