Dagens billeder (nederst):
Mandag eftermiddag løb vi ind i en gevaldig skylle, og holdt i halvanden time ved Musiara swamps, mens regnen faldt i tove. Nedenstående billedserie stammer herfra. Kvalitetens lidenhed opvejes af oplevelsens storhed. En stor flok elefanter på omkring 45 individer græsser fredsommeligt og kommer efterhånden tættere på os. De ruller sig på jorden, kaster støv (vådt?) på ryggen, kurer rumpen hen ad jorden for at klø sig. Den berømte BBC løveflok – Chaka Pride - som vi her kalder Musiara Pride, ligger lige foran elefanterne drivvåde af regn. De unge løver spiller bold med en rod og lidt længere væk står et par gamle bøfler. Først liver den gamle elefant hun træt af løvernes selskab og jager dem væk i flere omgange.
Senere er det bøflens tur. Den jagter på skift hele løveflokken, mens vi holder vejret. Det var aldrig gået i Tsavo, hvor løverne helt sikkert havde sat bøffer på menuen. Her trækker bøflen det længste strå, fordi løverne simpelthen har mad nok. Let tilgængelig spise vel at mærke.
Beklager kvaliteten men kom selv 0g kig.
Migration status pr. 5. August 2009
Alle gnuerne fra Loita Plains står nu i Mara North Conservacy mellem Karan Blixen Camp og Lemek. Der er mange tusinde, men de står meget spredt fordi græsset er gnavet ned til grunden, men en kraftig byge mandag aften og nat har skabt et endeløst grønt tæppe fra Tanzanias grænse til Masai Maras nordligste ende ved Ol Chorro. Græstæppet strækker sig over hele det vestlige Mara fra Olololo højdedraget og 10 – 15 kilometer mod øst. Øst herfor er det fortsat ekstremt tørt. Græsset er stadig meget kort og tiltrækker ikke zebra, men gnuerne ser ud til at klare sig. I løbet af en uge, vil der være mere end rigeligt til alle dyr, men langt fra nok til de hundred tusinde, der ventes fra Serengeti via Mara Triangle. Vi må også forvente, at der trækker endnu flere dyr sammen i ”vort” område, og at konkurrencen med masaikvæget skærpes. Kort sagt, vi skal have mere regn. Lige nu ser vi giraf og elefant i stort antal. På halvanden times kørsel fra Livingstone til KBC talte vi over 50 giraffer. Interessant fordi, naturbevaringsfolk taler om stærkt dalende bestand, men erfaringen viser, at forekomsten af bestemte arter, kan ændre sig markant på få dage. På en enkelt safari tur løber vi typisk ind i elefant familier 3 -4 gange, ofte utypisk store grupper på op til 50, hvilket indikerer, at det er ”træf” mellem flere beslægtede grupper. Elefanterne har dog ikke meget at bukke sig efter i disse dage, så træerne betaler en gevaldig told. Hidtil har vi også stød på den lokale løvegruppe, kaldet gorge pride, hver dag. Mindst to geparder er set på nært hold, hvoraf en med et ”kill”. Vi har set spor af leopard og hørt aberne advare, men hidtil er den forblevet i skjult i bundvegetationen.
Vi har tillige besigtiget græsset i Mara Triangle, hvor den største flok gnuer og zebraer skal passere. Græsset er meget højere end i Mara North Conservacy, men de residente arter har alligevel taget godt fra og de høje totter er ikke mere end 30 – 40 cm og ikke flere meter, som i de gode år. Også her skal mere græs til, hvis vandringen skal have et nogenlunde normalt forløb. Heldigvis fik vi en gevaldig skylle undervejs, der lover godt for efteråret – se nedenfor.
Karen Blixen Camp i dag.
Vi har fået endnu en flodhest – nr. 50 tror vi nok – men moderen vil ikke rigtigt vise den frem så vi nøjes med at vise Hippa, der er 4 dage gammel.
De moderløse antiloper får stadig af flasken.
