Hvor Baronesse Blixens oksekærrer var det meste af en uge undervejs, kan man på en god dag gøre turen på 6-7 timer i en Landrover. Trods millioner af EU, Danida- og verdensbankmidler er det aldrig lykkedes at føre en god vej helt igennem. Ledende kenyanske politikere har investeret i safari-flyvning, hvilket har en noget ugunstig indflydelse på vejkonstruktionen. Til gengæld kan man altså flyve yderst bekvemt og stabilt. I flere år fløj vi med en gammel DC-3 eller Dakota fra 1947. En herlig maskine, der havde tjent verden på bedste vis under ”Berlin-broen”, hvor de, tungt lastet, svævede ned på Tempelhofs korte landingsbane midt i den belejrede by. Men maskinen er volatil i mere end én forstand, så vi nyder de små moderne maskiner, der tilsyneladende kan lande på alt.
Fra flyet kan vi se, at der allerede står mange gnuer i Mara, der er den østlige vandrings arm, der kommer fra de øde Loita Plains, hvor vi tidligere camperede uden at se et øje i dagevis. Der er masser af vildt. Gnu, zebra og thomson står over alt, men på vej til Karen Blixen Camp ser vi tillige topi, koantilope, giraf og elefant. Græsset er lavt og gennemgående tørt, men områder med kort grønt græs afslører, at den igangværende tørke ikke bider på Mara, der heldigvis får flere spredte byger hver uge. Man må håbe, det er nok til at redde årets vandring. Dyrene fra Det vestlige Serengeti står stadig omkring Musiara og Mara Triangle, omkring 15 kilometer fra Karen Blixen Camp (KBC).
Karen Blixen Camp ligger lige til Mara floden, og et enkelt blik afslører to ting; Vor lille flodhesteflok er vokset med over 15 til nu 50 individer, og vandstanden er sænket med over halvanden meter, siden jeg var her tidligere på året. Mara floden får primært sit vand fra højlandet mod nord, hvor der både er tørke og nybyggede dæmninger i Mau, men nu truer den lave vandstand altså vor lokale vandforsyning. Den gunstige side af den lave vandstand er, at store vildtmængder drikker af floden lige over for os. Vi kan dagligt nyde arter som, impala, bavian, elefant, giraf udover flodheste og krokodiller, mens vi spiser.
Efterladte dyrebørn har forvandlet KBC til en mindre zoo, ikke mindst til glæde for de besøgende (menneske) børn. To meget unge thomson gazeller og en impala render rundt mellem gæsterne på evig jagt efter vor sutteflaske med mælk. Den største er imidlertid begyndt at betragte de mindste børn som rivaler, og de får en tur med de små horn, hvis vi ikke passer på. Et enkelt forsøg med at sætte den fri endte med, at den returnerede til KBC dybt udmatter efter tyver kilometers farefuld færd. Vi hænger vist på den!
Eftermiddagens safarikørsel bød på elefanter, elefanter og elefanter. Vi stødte ind i rundt regnet 8 familiegrupper i løbet af et par timer, men de fleste steder var græsset for tørt, så de store dyr forlystede sig med friske skud fra trætoppene. Hele Masai Mara er et typisk ”elefantlandskab”, hvor næsten alle træer er formet af elefanternes ofte ret hårdhændende græsning. Kigger man på små træer og buske, gemmer der sig ofte en meget tyk og gammel stamme inden under – en ren bonzai - produceret af elefanter. Elefanter er savannes bønder. De rydder træer og buske, åbner savannen for græsvækster, hvilket gør området langt mere produktivt til glæde for dem selv og næsten alt andet savannevildt mere om elefanter senere.
Dagens øvrige billeder herunder:
