Nkai - og der blev vand - og leopard
Efter 10 hede og knastørre dage kom bygen endelig. Ikke så meget som man kunne håbe på, men man skal jo ikke være grådig, og der er stadig et grønt skær fra forrige byge, så alt i alt ser det ikke så skidt ud for Mara North og KBC.
Regnen viste sig som så ofte før fra sin venlige side, hvilket vil sige, at bygen pænt venter til sidst på dagen efter en god safari, der blandt andet bød på en poserende leopard. Vi har været på udkig efter den store hun leopard Savadi i over en uge, inden heldet i dag var med os. Hendes navn betyder gave, og hun er datter af ”Short tail” eller Chui; leoparden med den afbidte hale som mange kender fra Jonathan Scotts’ BBC film. Det er ingen tilfældighed, at hovedparten af film om afrikanske dyr er optaget netop her. Savadi fandt vi i toppen af en akacie - alt andet end usynlig – hvor hun tilsyneladende kæmpede en forgæves kamp for at få fat i en velhængt kødklump, der var faldet ned og blev fastholdt af nogle tynde tornekviste. For tynde til en krabat som hende på måske op mod 80 kg og langt over gennemsnitsvægten for en hun leopard.
Vi havde også besøg af en anden leopard i Karen Blixen Camp i nat formentlig tiltrukket af vores Assistant Manager, Jespers, snorken, der godt kan minde om leopardens ”save brænde lyd” , om end en hel del højere.
Ordet Nkai betyder både Gud og vand på maa – masaiernes sprog – og indikerer således vandets livgivende betydning. Uden vand intet liv. Vandet er savannens begrænsende faktor. Der er rigeligt lys og mineraler, så en regnbyge sætter straks gang i væksten, og normalt er mængden af nedbøren ligefrem proportional med primærproduktionen; hvis 10 mm regn giver 20 gram græs vil 20 mm regn give 40 gram græs, medmindre det kommer i kaskader og får mulighed for at løbe af. Den seneste nedbør betyder, at vi får vækst på de store, åbne sletter øst for KBC – vi plejer at sige ovenover, fordi vi kører fra floden op ad bakken for at komme ud på sletterne – hvilket betyder, at der igen står endeløse rækker af trækkende gnuer om en uge.
Mange Hyæner
Vi støder på mange hyæner – måske påfaldende mange – og der er unger alle vegne. Hyænen er tilsyneladende ved at overtage løvens rolle som savannens dominerende rovdyr i Mara North. Vi ser dog stadig mange løver, og de enkelte grupper ser sunde og raske ud. Det er dog påfaldende, at løvefamilierne har meget små kuld. Ofte ser vi, at det kun er lykkedes at opfostre en eller to unger, hvor man tidligere ofte så 4 store unger i et kuld. Når ungerne dør tidligt, skyldes det enten manglende føde eller at de dræbes af andre rovdyr. I det aktuelle tilfælde kan vi udelukke fødemangel og derfor konkludere, at ungerne dræbes af andre rovdyr – sandsynligvis af hyæner. Løve og hyæne indtager samme niche og bekæmper hinanden på livet løs. Hyænerne er i reglen medlemmer af større klaner, der passer godt på deres unger, som gemmes i dybe huler gravet af jordsvin, mens løvemoderen føder væk fra flokken og dagligt efterlader sine skjulte unger for at jage. Løveungerne er derfor stærkt eksponeret for andre, konkurrerende rovdyr. Langt bedre går det, når mødrene nedkommer sammen med flere søstre eller kusiner og har mulighed for at efterlade en barnepige hos ungerne. Vi må holde lidt øje med situationen, og lige nu er vi så heldige, at en ung forsker er i gang med at studere hele løvepopulationen i MNC og alle vore gæster har faktisk mulighed for at medvirke til arbejdet gennem at studere de enkelte løvers kendetegn , fotografere dem og afrapportere ”sights”.
Næsehorn
Vi har svært ved at finde Maras sorte næsehorn for tiden. Det forudsætter en længere køretur med indbygget usikkerhed. Der er alt for meget at se omkring Mara flodens vadesteder og i de nærliggende områder, derfor ”nøjes” vi med de hvide næsehorn, der er doneret af Nelson Mandela og lever en beskyttet tilværelse i Maras udkant. De klarer sig godt, man kan komme tæt på og der er en pragtfuld udsigt. Desværre har de været udsat for krybskytter, der uden held prøvede at afsave et horn. Det fik ubehagelige konsekvenser for skytten, der så at sige blev stødt. I denne omgang!
Rapport fra et vandhul
KBC har i de seneste dage været en ren zoologisk have. Blandt teltene ses vortesvin, manguster, dikdik,impala og thomson gazelle og ved floden, der efterhånden har forvandlet sig til et vandhul, har vi ikke blot vore residente, flodheste og krokodiller, men også elefanter, vandukke, impalaer, zebraer, giraffer og bøfler finder vej hertil. Natten præges af lyde fra både flodhest, løve og hyæne
Efter 10 hede og knastørre dage kom bygen endelig. Ikke så meget som man kunne håbe på, men man skal jo ikke være grådig, og der er stadig et grønt skær fra forrige byge, så alt i alt ser det ikke så skidt ud for Mara North og KBC.
Regnen viste sig som så ofte før fra sin venlige side, hvilket vil sige, at bygen pænt venter til sidst på dagen efter en god safari, der blandt andet bød på en poserende leopard. Vi har været på udkig efter den store hun leopard Savadi i over en uge, inden heldet i dag var med os. Hendes navn betyder gave, og hun er datter af ”Short tail” eller Chui; leoparden med den afbidte hale som mange kender fra Jonathan Scotts’ BBC film. Det er ingen tilfældighed, at hovedparten af film om afrikanske dyr er optaget netop her. Savadi fandt vi i toppen af en akacie - alt andet end usynlig – hvor hun tilsyneladende kæmpede en forgæves kamp for at få fat i en velhængt kødklump, der var faldet ned og blev fastholdt af nogle tynde tornekviste. For tynde til en krabat som hende på måske op mod 80 kg og langt over gennemsnitsvægten for en hun leopard.
Vi havde også besøg af en anden leopard i Karen Blixen Camp i nat formentlig tiltrukket af vores Assistant Manager, Jespers, snorken, der godt kan minde om leopardens ”save brænde lyd” , om end en hel del højere.
Ordet Nkai betyder både Gud og vand på maa – masaiernes sprog – og indikerer således vandets livgivende betydning. Uden vand intet liv. Vandet er savannens begrænsende faktor. Der er rigeligt lys og mineraler, så en regnbyge sætter straks gang i væksten, og normalt er mængden af nedbøren ligefrem proportional med primærproduktionen; hvis 10 mm regn giver 20 gram græs vil 20 mm regn give 40 gram græs, medmindre det kommer i kaskader og får mulighed for at løbe af. Den seneste nedbør betyder, at vi får vækst på de store, åbne sletter øst for KBC – vi plejer at sige ovenover, fordi vi kører fra floden op ad bakken for at komme ud på sletterne – hvilket betyder, at der igen står endeløse rækker af trækkende gnuer om en uge.
Mange Hyæner
Vi støder på mange hyæner – måske påfaldende mange – og der er unger alle vegne. Hyænen er tilsyneladende ved at overtage løvens rolle som savannens dominerende rovdyr i Mara North. Vi ser dog stadig mange løver, og de enkelte grupper ser sunde og raske ud. Det er dog påfaldende, at løvefamilierne har meget små kuld. Ofte ser vi, at det kun er lykkedes at opfostre en eller to unger, hvor man tidligere ofte så 4 store unger i et kuld. Når ungerne dør tidligt, skyldes det enten manglende føde eller at de dræbes af andre rovdyr. I det aktuelle tilfælde kan vi udelukke fødemangel og derfor konkludere, at ungerne dræbes af andre rovdyr – sandsynligvis af hyæner. Løve og hyæne indtager samme niche og bekæmper hinanden på livet løs. Hyænerne er i reglen medlemmer af større klaner, der passer godt på deres unger, som gemmes i dybe huler gravet af jordsvin, mens løvemoderen føder væk fra flokken og dagligt efterlader sine skjulte unger for at jage. Løveungerne er derfor stærkt eksponeret for andre, konkurrerende rovdyr. Langt bedre går det, når mødrene nedkommer sammen med flere søstre eller kusiner og har mulighed for at efterlade en barnepige hos ungerne. Vi må holde lidt øje med situationen, og lige nu er vi så heldige, at en ung forsker er i gang med at studere hele løvepopulationen i MNC og alle vore gæster har faktisk mulighed for at medvirke til arbejdet gennem at studere de enkelte løvers kendetegn , fotografere dem og afrapportere ”sights”.
Næsehorn
Vi har svært ved at finde Maras sorte næsehorn for tiden. Det forudsætter en længere køretur med indbygget usikkerhed. Der er alt for meget at se omkring Mara flodens vadesteder og i de nærliggende områder, derfor ”nøjes” vi med de hvide næsehorn, der er doneret af Nelson Mandela og lever en beskyttet tilværelse i Maras udkant. De klarer sig godt, man kan komme tæt på og der er en pragtfuld udsigt. Desværre har de været udsat for krybskytter, der uden held prøvede at afsave et horn. Det fik ubehagelige konsekvenser for skytten, der så at sige blev stødt. I denne omgang!
Rapport fra et vandhul
KBC har i de seneste dage været en ren zoologisk have. Blandt teltene ses vortesvin, manguster, dikdik,impala og thomson gazelle og ved floden, der efterhånden har forvandlet sig til et vandhul, har vi ikke blot vore residente, flodheste og krokodiller, men også elefanter, vandukke, impalaer, zebraer, giraffer og bøfler finder vej hertil. Natten præges af lyde fra både flodhest, løve og hyæne
